fredag, oktober 22, 2004

Kritik af Østergaard

Berlingerens sportsredaktør har desuden skrevet en kommentar i dagens udgave, der rejser kritik af Østergaard på grund af udtalelserne i indslaget.
Samtidig generaliserer kommentaren ugens reaktioner på indslaget til at være alle at være mod Østergaard og TV3.
- Spillere og trænere har i fem dage stået i kø for at lægge afstand til Flemming Østergaard. Og har man i denne uge fulgt med i avisernes læserbrevsspalter, har man fået et godt billede af den almindelige folkestemning, skriver berlingerens sportsredaktør Jesper Dahl Caruso.
Lad mig blot lige her minde om, at opinionen i de forskellige afstemninger og debatforum'er har været nogenlunde lige fordelt, og Jesper Dahl Carusos generalisering beror vist mere på hans egne holdninger end på "folkestemningen", som han så flot kalder det.

Jeg ved ikke præcis, hvad der har være Østergaards motiv for at komme med sine udtalelser og på den måde sætte Chr. Anderesen i et endnu dårligere lys, end han selv har formået at gøre (hvis det da er muligt), men alle har en grænse for, hvor meget de vil lade sig træde over tæerne uden at tage til genmæle.

J.

0 kommentarer: