onsdag, december 07, 2005

"Atom"-sky over Århus



Om eftermiddagen den 16. november kunne man ved et kig indover Århus næsten blive bange for, at den kolde krig aldrig var sluttet, men blot havde ligget i dvale og pludselig var blusset op - og denne gang i lys lue. Billedet af den besynderlige sky på den frostklare himmel blev taget med mobiltelefon, efter at en af mine kammerater var kommet forbi og havde gjort mig opmærksom på fænomenet. Godt man ikke tror på diverse forvarsler - gad nok vide, hvad alverdens "dommedagsprofeter" kunne få ud af det, hvis de havde befundet sig i Århus hin eftermiddag i november 2005!