Endelig og efter 250 års ihærdig indsats er det lykkedes mennesket at smelte den permanente iskappe over Nordpolen – eller i hvert fald en stor del af den. Det baner vejen for helt nye perspektiver inden for vores brug af energi. Nu behøver vi nemlig ikke længere tænke på, at der ikke er olie nok, for der er nemlig masser, og med den smeltede is er olien pludselig blevet tilgængelig.
Derfor gælder det nu om at komme først til rettighederne til at grave efter det sorte guld, hvorfor USA, Rusland, Canada og Danmark (sidstnævnte på koloniens vegne – for man skulle nødig overlade administrationen af nogen former for naturressourcer til en flok undertrykte, alkoholiserede eskimoer), allerede er begyndt på de indledende manøvrer til, hvad der kunne gå hen og blive den næste krig om olie. – Gad nok vide, hvad man vil bruge som fordækt undskyldning fra Det Hvide Hus’ side, næste gang man skal ud og slå på tæven for oliens skyld.
Men nok om den sag – tilbage til olien. Hvor er det dog fantastisk, at man fra ovennævnte regeringers side ikke på nogen måde lader sig påvirke af klimaforandringer og CO2-udfordringer, men bare klapper i sine små fede hænder over, at der fortsat er bunker af olie i undergrunden, så den hellige grav er velforvaret – i hvert fald i deres levetid og så fuck de kommende generationer.
Der lader virkelig til at være logik i deres ræsonnement: ”Hmm. Nu har vi pumpet så meget af den farlige CO2 tilbage ud i biosfæren, at det ligefrem kan hjælpe os til at finde endnu mere af slagsen. Hurra det må være den rigtige vej at gå, lad os fortsætte med det, det går jo så godt, tralulla-lej”.
I en verden, hvor vi alle sammen taler om alternative energikilder og målsætninger for nedbringelse af CO2-udslippet, må jeg sige, at det på mig virker totalt og aldeles himmelråbende forkert, at man overhovedet kan begynde på en diskussion om den olie, der eventuelt ligger under Arktis. Lad det dog ligge for fanden. Ku’ man forestille sig, at der var en dybere mening med, at moder jord har bundet al den CO2 i undergrunden, hvor den ingen skade gør? Ku’ man forstille sig, at livet på jorden er betinget af, at lortet ikke hvirvler rundt i luften og ødelægger ozonlaget?
Hvis man nu brugte tiden og energien på at finde holdbare løsninger i stedet for at begynde at slås om et fossilt brændstof, der er til alles bedste ved at forblive fossilt, så ku’ det jo være, at man relativt hurtigt kunne løse udfordringen i fællesskab. Det er jo ikke fordi, teknologierne til udvinding af vedvarende energi ikke er til stede, det er tydeligvis viljen hos magtens bagmænd til at gøre brug af dem i stor skala, der mangler. Mennesker som Bush, Fogh, Putin osv., der alle er i lommen på oliegiganterne, hvis de ikke selv er blandt dem, og ene og alene tækkes disse interesser.
Kære medborgere. Lad nu være med at stemme på de idioter og tag et ansvar for dine medmennesker og vores fælles arv til de næste generationer. Det ville da være sjovere at aflevere en blå-grøn planet frem for en grå-grøn og grumset. Og lad så for øvrigt vær med at tude over, at benzinen er steget en øre eller to. Det er sgu da det bedste, der overhovedet kan ske i forhold til at motivere til en grønnere fremtid.
0 kommentarer:
Send en kommentar