JP kan i dag fortælle historien om, at ventetiden på at få skannet noget så simpelt som en meniskskade i knæet er på over to år i Århus. Den konkrete historie handler om en oldboys fodboldspiller, som har fået den ”opløftende” besked fra Idrætsklinikken ved Århus Sygehus efter at være blevet henvist hertil af sin praktiserende læge. Fodboldspilleren er i den heldige situation, at han via sit arbejde har tegnet en privat sundhedsforsikring, som han har gjort brug af i stedet for at vente to år på scanning og behandling i det offentlige sundhedssystem.
Historien ender således lykkelig for fodboldspilleren, men sagen rejser en skræmmende problematik inden for et af den danske velfærdsstats kærneområder, nemlig sundhedssektoren. For bare få år siden, nærmere betegnet inden den nuværende regering kom til magten, var det sådan, at alle borgere i Danmark, rig eller fattig, unge eller gammel, sort eller hvid havde lige adgang og ret til den bedste og hurtigst mulige behandling, hvis de fejlede noget. Sådan er det lang fra længere.
I dag er det bedste for dit helbred, hvis du er i arbejde og din arbejdsgiver har sørget for en privat sundhedsforsikring til dig. En ordning, som er eksploderet i antal af forsikringer som følge af, at arbejdsgiveren kan trække det fra i skat. Altså en privat sundhedsforsikring delvist finansieret af det offentlige og altså også de skatteborgere, som ikke har den luksus at kunne tegne én.
Hvis du er blandt den gruppe, som står uden privat sundhedsforsikring, må du tage til takke med, hvad det offentlig kan tilbyde – altså to års ventetid. Du kan ganske vist også benytte dig af regeringens behandlingsgaranti, som i princippet skulle betyde, at du har frit sygehusvalg, og at det offentlige betaler behandlingen evt. på et privathospital. Jeg kan have min tvivl om værdien af denne såkaldte behandlingsgaranti, som jo i sin natur er så tæt på selvmodsigende, som noget kan være. Hvis den havde nogen som helst form for værdi og hold i virkeligheden, så giver det jo ikke meget mening, at man fra regeringshold skaber et incitament for at tegne en privat sundhedsforsikring, når man kan få nøjagtig det samme 100 procent finansieret af det offentlige. Ergo kan præmisserne inden for behandlingsgarantien ikke have samme værdi, som en privat sundhedsforsikring. Skulle man alligevel have lyst til at satse på en behandling ved en privatklinik betalt af det offentlige, så skal man til at skynde dig, for regeringen ventes nemlig at suspendere behandlingsgarantien efter en måneds venten, så snart folketinget samles igen til oktober.
Når det sker, brister det sidste luftkastel, som skulle få danskerne til at tro, at lige meget hvem du er, så har du lige ret til et godt helbred. Nixen bixen, er du arbejdsløs, studerende eller ansat i en virksomhed, som af den ene eller anden grund ikke tegner private sundhedsforsikringer, så må du tage til takke med, hvad der er tilbage af vores engang så stolte sundhedssektor.
I mine øjne er det forkert, at vi på den måde forskelsbehandler folk her i samfundet samtidig med, at vi undergraver det offentlige sundhedssystem. For en undergravning er der åbenlyst tale om. Søgningen til denne sektor er historisk lille og stort set alle steder er man underbemandede og har ikke de økonomiske midler til at kunne tiltrække dygtig arbejdskraft – de er nemlig for længst smuttet over i den private sektor, hvor pengene og arbejdsforholdene er bedre. Skattestoppet har sat sin naturlige begrænsning for, hvad man kan gøre med lønningerne. Pengene bliver i stedet brugt på at finansiere fradrag til de private sundhedsforsikringer. Altså ser spiralen hos det offentlige således ud: Færre penge, dårligere service, utilfredse medarbejdere, sværere rekruttering – det kan kun gå én vej: Nedad.
Cirka det modsatte gør sig gældende i den private sundhedssektor, og fortsætter den udvikling, så er fremtidsperspektivet et endnu mere opdelt sundhedssystem, hvor det offentlige og dermed os alle sammen i stigende grad finansierer en privat sundhedssektor, som det kun er de færreste forundt at nyde godt af.
Er det sådan, vi gerne vil have, at vores såkaldte velfærdsstat skal se ud i fremtiden?
0 kommentarer:
Send en kommentar